FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Arbejdsmiljø



07/12 - 2011
Nyt idekatalog til arbejdet med sundhed og arbejdsmiljø
Et nyt katalog giver inspiration til sundhedsfremme og godt arbejdsmiljø. Kataloget indeholder bl.a. erfaringer fra 28 vidt forskellige arbejdspladser rundt om i Danmark, en af de omtalte arbejdspladser er Pharmakon.

Sidste år gennemførte man på Pharmakon et projekt der skulle få de ansatte til at tage mere medansvar for deres sundhed og trivsel og dermed nedsætte sygefraværet. Det projekt bliver, sammen med 27 andre projekter, fremhævet i et nyt katalog fra Arbejdsmiljørådet med titlen "Sund i et godt arbejdsliv - Inspirationskatalog om integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljø.

Kataloget kan bruges som inspirations til arbejdet med sundhed og trivsel ude på arbejdspladserne og er delt op i fire afsnit, der dækker de fire trin i processen, nemlig opstart, implementering, læring og drift. Udover Pharmakon medvirker kan man derfor bl.a. læse om: 

  • Københavns Universitet, der sender postkort til medarbejderne om god ergonomi. 
  • Nordea Liv og Pension, der udvalgte og uddannede 28 ansatte til sundhedsambassadører, der i dag fungerer som rollemodeller og videndelere af sundhed for de øvrige ansatte. 
  • Hosterbro Kommune, hvor forskellige tiltag bl.a. har ført til, at nogle ansatte går ture sammen i frokostpausen, mens andre er blevet uddannet helsepiloter.

Inspirationskataloget er udgivet af Arbejdsmiljørådet, men derudover har både Forebyggelsesfonden, Videncenter for Arbejdsmijø og Branchearbejdsmiljørådet bidraget med viden og råd.

Fakta
Hent kataloget her (eksternt link)
« Tilbage til Arbejdsmiljø-info

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk