Lægemiddelstyrelsen og Progator meddeler i dag kl. 11, at der er en receptkø på 1 time. Kl. 15 er receptkøen steget til 4 timer.

Patienter går igen forgæves til deres apotek. Og de går der fra uden deres medicin. Farmakonomer undskylder og beklager. Igen, igen.

I et system, hvor vi er opdraget med og til kvalitet, er det næsten uforståeligt, at der er valgt et receptserversystem, som er så elendigt! Eller ville man ikke betale lærepengene inden systemet blev sat ud i brug inden den endelige eksamen?

Og hvem betaler prisen lige nu? Det gør patienterne, som går forgæves. Det gør de apoteksansatte med et dårligere arbejdsmiljø til følge. Og det gør de danske apoteker med imagetab – et imagetab, som burde være Lægemiddelstyrelsens eller som de og Sundhedsministeriet i det mindste burde betale for både til apotekerne og de apoteksansatte.

Susanne Engstrøm

2. januar 2008

Så er den sandelig gal igen! Ligesom vi troede, at julefreden skulle sænke sig, blev vi ramt af ikke ét, men hele to nedbrud. Hverken receptserveren og Pharmanet kunne klare julepresset.

Resultatet: sure kunder og stressede farmakonomer, der ikke har en chance for at yde en god service på apoteket.

Det er bare ikke godt nok, og min tålmodighed er (igen!) ved at være opbrugt. Både Pharmanet og receptserveren har været i gang med forskellige tiltag, der skulle forbedre driftssikkerheden, men det har åbenbart ikke været nok.

Skulle de ikke have en chance, de er jo i gang med at finde på løsninger, kunne man indvende.

Jo, det skal de da! Pharmanet har fået ny leverandør, og de skal selvfølgelig have tid til at løse opgaven. Men mens Pharmanet bruger tid, er det farmakonomerne i frontlinien, der mærker deres egen og kundernes utilfredshed, når systemet går ned og ventetiderne bliver ulidelige.

Stod det til mig, skulle bestyrelsen for Pharmanet finde en stor undskyldning frem til både farmakonomer og apotekskunder – og så ville en erkendtlighed til farmakonomerne på Pharmanetapotker som et plaster på såret absolut ikke være en dårlig idé!

Receptserveren er en helt anden historie. Det kan åbenbart ikke lykkes for Lægemiddelstyrelsen at få styr på den. Vi har hidtil valgt dialogens vej, men hvis der ikke sker markante og øjeblikkelige forbedringer, må vi tage fløjlshandskerne af og sende sagen op på sundhedsministerens bord. I sidste ende er det hans ansvar, at Lægemiddelstyrelsen kan få tingene til at fungere.

Med disse ord ønsker jeg alle en velfortjent glædelig jul og et godt nytår.

Vi mødes forhåbentlig på bloggen igen i 2008.

Susanne Engstrøm

Samarbejdet med Accenture og IBM er opsagt vedr. DataPharms ydelser pr. 1. december 2007. Med den beslutning markerer Danmarks Apotekerforening, at de tager og har taget problemerne med Pharmanet dybt alvorligt. At opsige et sådant samarbejde er ikke noget man bare lige gør. Jeg forestiller mig kontraktforhold, som skal forhandles inden et punktum kan sættes og ikke mindst skal der være en ny samarbejdspartner, som kan træde i stedet. I dette tilfælde er valget faldet på NNIT, som er et datterselskab af Novo Nordisk. NNIT har specialiseret sig i IT-løsninger til sundhedsområdet.

Jeg håber, at der nu er lys forude, når der stilles øgede krav til oppetid m.m. Jeg tror ikke at alt bliver løst på et splitsekund, men hensigten må jo være, at det skal blive bedre. Blot det, at man som ansat på apotek nu får en oplevelse af at problemerne bliver taget alvorligt og at der er vilje til at gøre noget ved det, kan være motiverende.

Det er dog vigtigt, at vi fortsat holder et godt øje med arbejdsmiljøet på apotek og at oppetiderne også i efteråret vil blive bedre end sommerens også når det gælder Lægemiddelstyrelsens receptserver.

Susanne Engstrøm

Dagen starter med afhentning af receptmedicin på det lokale apotek. Desværre – vi kan ikke ekspedere recepter! ”Åh nej” tænker jeg straks - endnu en dag, hvor mange farmakonomer får det dårligt!

Det bliver bekræftet i løbet at formiddagen af flere opringninger fra medlemmer, som repræsenterer et bredt udsnit af forskellige reaktionsmønstrer.

Den kampklare: ”Det her må udløse en kæmpe lønstigning til foråret!”

Den desillusionerede: ”Hvordan strejker vi?”

Den overkørte: ”Hvad gør vi – nu har vi alle stresssymptomer”

Den opgivende: ” Nu kan vi heller ikke køre på nødsystemet”

Det virker totalt uprofessionelt, at Pharmanet fortsat kan gå ned og så tre dage i træk! Dataovervågningen må snart blive bedre. Jeg ringer til Apotekerforeningen – igen, igen. De er vel i princippet ikke uenig med mig., men en overhaling fra min side bliver det nu alligevel til.

Og til medlemmerne må jeg fortsat sige: Gør det ikke til jeres problem! I må beskytte jer selv – pas på stressen – og tag det ikke med hjem til familien. Vanskelige og forståeligt vrede kunder må varetages af apotekeren. Det er en af ”glæderne” ved at være selvvalgt chef!

Og det med en lønstigning, synes jeg, er en rigtig god ide!

Susanne Engstrøm

I Farmakonomen nr. 4 skriver en farmakonom om de frustrationer, som bliver udløst, når man gerne vil leve op til de gode faglige ambitioner, som markedsføres af både Apotekerforeningen og Farmakonomforeningen og samtidig forhindres på grund af problemer med PharmaNet. Både Farmakonomforeningen og Apotekerforeningen giver svar i samme blad.

Jeg forstår godt frustrationerne. Men jeg må slå fast med syv tommers søm, at PharmaNet er valgt af DataPharm og de apoteker, som kører med PharmaNet. Det kan godt være at de enkelte apotekere, som har PharmaNet, er vældig irriterede, men de har alligevel en helt klar forpligtigelse til at få tingene til at glide.

Den enkelte apoteker må selv tage ansvaret for sit valg af IT – og ikke lade frustrationerne gå ud over personalet. I stedet bør de tage hånd om personalet, der hver gang PharmaNet går ned, kommer under hårdt pres fra kunderne og især fra deres egne krav og ønsker om at levere en god service.

En ting er sikkert: Det er hverken den enkelte farmakonom eller Farmakonomforeningen, som har valgt PharmaNet og vi er ikke blevet spurgt.

Det fremgår af et svar fra Apotekerforeningen i samme nummer af Famakonomen, at Apotekerforeningen tager situationen meget alvorligt og gør, hvad der kan gøres. Vi kan også glæde os over, at PharmaNet er et godt system, når det er på. Og det er det trods alt det meste af tiden. Det vigtigste af alt er dog, at patientsikkerheden ikke er i fare.

Uanset dette er Farmakonomforeningen selvfølgelig meget optaget af medlemmernes arbejdsmiljø. Vi ønsker et arbejdsmiljø, hvor medlemmerne hverken tager skade på sjæl og på krop. Og vi er meget optaget af at understøtte de gode faglige tiltag fra Apotekerforeningen, men ikke for en hver pris. Der skal være et ordentligt arbejdsmiljø og et anstændigt fagligt miljø. Det er der åbenbart ikke på enkelte apoteker blot på grund af noget nyt IT.

På baggrund af læserbrevet i Farmakonomen nr. 4, efterlyser jeg her på min blog indlæg om hverdagen med PharmaNet og især efterlyser jeg ønsker til mulige tiltag fra foreningen. Du er også velkommen til at sende en mail direkte til mig se@farmakonom.dk.

Susanne Engstrøm

Den Personlige Elektroniske Medicinprofil er tilgængelig for farmakonomer på apotek efter samtykke fra patienten/kunden og kan være med til at styrke den faglige rådgivning, som vi er forpligtigede til efter Apotekerloven. Og det kan være med til at øge patientsikkerheden og forbygge utilsigtede hændelser. Altså, alt i alt et rigtigt godt værktøj.

Der er talrige gode historier fra farmakonomers virke på sygehusapotekerne, når de varetager medicinservice på sygehusafdelinger, som bekræfter, at det både er et godt værktøj til glæde for både patienter, samarbejdet med andet sundhedspersonale og for økonomien. Det bekræfter også, at farmakonomer har kompetence til at bruge oplysningerne.

I sidste nummer af Farmaci er der en meget fin gennemgang ved farmaceut Jacob Grønne af de situationer, hvor apoteket også kan være med til at løse situationer ved hjælp af PEM. Det er bare at komme i gang med at bruge PEM til glæde for en bedre medicinefterlevelse og en øget faglig service.

Det er derfor med meget stor undren, at jeg får fortalt historier fra det virkelige liv på apotek. Blandt andet at farmakonomer på nogle apoteker ikke af ledelsen har tilladelse til at få adgang til PEM. Det er dog en utrolig gammeldags ledelsesstil at hindre en faggruppe i at give en optimal faglig rådgivning. Fakta er, at langt de fleste kundekontakter varetages af farmakonomer.

Jeg efterlyser mere viden om brugen af PEM på apotek. Har du adgang til PEM og hvis ikke hvorfor? Hvis du har adgang til PEM, bruger du det så? Hvis du bruger PEM, har du så nogle gode erfaringer, som du vil dele med mig og andre?

Susanne Engstrøm