Monopoler er altid til debat. Det er apoteksmonopolet også, og det er slet ikke dårligt. Det giver os nemlig mulighed for hele tiden at overveje fordele og ulemper – og for at fortælle politikere og medicinbrugere vores holdning.

Denne gang er det Liberal Alliance, der foreslår en liberalisering. Det er fair nok – de er liberalister og deres forslag er vel en logisk følge af deres ideologi. Det ændrer dog ikke på, at de saglige argumenter taler imod en liberalisering:

Vi har faste priser på medicin. Det betyder at Gerda fra Søllested ikke skal betale mere for sin – ofte livsvigtige – medicin end Esther fra Søllerød. Det er naturligvis en politisk prioritering, men det er altså også en prioritering, der har givet os nogle af Europas laveste medicinpriser.

Jeg spørger bare: hvis liberalisering af apotekerne giver lavere priser, hvorfor er medicinpriserne i de liberaliserede lande så ikke lavere end i Danmark?

Ventetiderne på apoteket er faldende, og kundetilfredsheden er høj. Det viser uvildige undersøgelser.

Alle danskere har i dag adgang til et apotek inden for en rimelig afstand. En liberalisering kan betyde, at udkantsområderne får langt til et apotek.

Danske medicinbrugere får en god, saglig og uvildig rådgivning på apotekerne. Det forbigår Liberal Alliance i tavshed, men det er altså en vigtig del af det danske sundhedsvæsen. Hvad forestiller de sig, der vil ske med den rådgivning hvis markedet gives frit, og apotekerne skal konkurrere på pris?

Ret skal være ret: Liberal Alliance har da et par pointer. For det første er det på tide at gøre op med fordommen om, at kun farmaceuter er i stand til at drive apotek på betryggende vis. Farmakonomer har en uddannelse, der er rettet mod apotekssektoren og vi både kan og vil også påtage os ansvaret som ejere – ligesom vi har påtaget os ansvaret som souschefer og filialledere.

Samtidig er jeg enig i, at der nogle steder i landet burde være med konkurrence – især i byerne. Der er mange steder, hvor der er plads til flere apoteker. Det behøver man bare ikke ødelægge en grundlæggende god sektor for. Det kan hjælpes på vej ved at beordre Lægemiddelstyrelsen til at ændre på omsætningskravene og dermed udstede nye bevillinger!

Året 2009 startede med en debat om Panodilpigerne og året sluttede med denne debat. Og handlingslammede politikere har endnu ikke kommet med forslag, som kan være med til at forhindrer nogle af de mange selvmordforsøg.

Producenten af Panodil foreslår, at der bliver receptpligt på de store pakninger. Det afviser Sundhedsministeren af uvisse grunde, trods lande omkring os har indført en sådan receptpligt. Det er nok rigtigt, at det ikke løser hele problemet.

Personligt tror jeg, at det handler om omsorg og opmærksomhed for pigerne. Det kan hverken lovgivning eller apotekets indsats hjælpe på. Men jeg tror fortsat på, at en øget information fra farmakonomerne på apotek kan være medvirkende til en større opmærksomhed i omgang med Panodil.

Og så bør der vel indføres receptpligt på de store pakninger – alene af den grund – at det vil øge opmærksomheden på problemstillingen.

Der skal mange forskellige tiltag til. Og gid det aldrig kun skal handle om, hvem der skal løse opgaven, men mere om pigerne. Og der er vi mange, som kan yde et lille eller stort bidrag.

Susanne Engstrøm

Skal vi overvåge hinanden? Og skal vi overvåges? Fx med diverse statistikker som edb-systemerne kan rulle ud for os! Man kan lave statistikker på meget og på relevante emner, som bestemt kan være nyttige i planlægning af bemanding. Men hvor er det lige grænsen går?

Det spørgsmål er blevet rejst på nogle medlemsmøder og sidst på nogle af årsmøderne. Hovedbestyrelsen har derfor i dag besluttet at sætte fokus på en drøftelse af dette. Først i regionsbestyrelserne og herefter igen i hovedbestyrelsen.

Er det rimeligt, at vi kan se hinandens antal af kasseindslag? Er det overhovedet fornuftigt at se på antal af kasseopslag, når fokus først og fremmest skal være på apotekets hovedopgave: Rådgivning!

Er det rimeligt at kunne se den enkeltes evne til mersalg? Mersalg er i rigtig mange situationer en rigtig god service, men det skal vel ikke tage overhånd?

Er det rimeligt at lave statistikker på, om den enkelte altid sælger det mest rentable for apoteket i en given kæde?

Hvis du fx siger ja til det, så melder det næste spørgsmål sig: Hvad gør vi for og hvad kan vi stille af krav for, at statistikkerne ikke misbruges mod den enkelt ansatte?

Har du nogen synspunkter på dette?

Susanne Engstrøm

Socialdemokraterne foreslår i deres fremsatte finanslovforslag, at borgerne skal have lettere adgang til at købe endnu billigere medicin på sygehusapotekerne. Det vil efter Socialdemokraternes mening give en statslig besparelse på en halv milliard årligt.

Det kan man have mange meninger om. Én er i hvert fald, at det kan være udmærket med en besparelse for både borgere og Staten. Men, når det er sagt, hænger det absolut ikke sammen sat i relation til den nuværende apoteksstruktur samtidig med, at Danmark allerede har nogle af de laveste medicinpriser i EU.

Risikoen er, at det kan være med til at lukke endnu flere apoteker i tyndt befolkede områder, hvilket vil gå udover en sikker medicinleverance.

Skal sygehusapotekerne være med til at udlevere lægemidler til den enkelte borger vil det vel også kræve en eller anden form for investering samt mere personale.

En diskussion om modernisering er selvfølgelig altid velkommen, men dette virker ufornuftigt og følelsesladet.

Det kan man som sagt have flere meninger om. Hvad mener du?

Susanne Engstrøm

Det er der fortsat god grund til! Der har været talt meget om det! Altså om offentliggørelse af Forbrugerstyrelsens test af apotekernes rådgivning. Jeg har stille undret mig over, hvorfor Forbrugerstyrelsen tester apotekerne, når det handler om lægemidler, som jo hører under Lægemiddelstyrelsen.

Og resultatet af sådanne test på tilfældigt udvalgte apoteker - 57 i alt - læses jo, som så meget andet ”med de øjne som ser.” Men der kan ikke være meget presse i de resultater.

Der er testet fire gange på hvert apotek af fire forskellige personer, der har købt fire forskellige typer af medicin:

Ipren (smertestillende) til en gravid kvinde

Zymelin (næsespray) til en 3-årig dreng

Glucosamin (mod slidgigt) til en ældre mand

Lamisil (mod fodsvamp) til en voksen kvinde.

Men apotekerne scorer pænt, hvilket er den generelle udmelding fra Forbrugerstyrelsen, da det kun i få tilfælde har vist sig, at der ikke gives tilstrækkelig rådgivning. Men i nogle enkelte tilfælde er der ikke givet tilstrækkelig rådgivning, hvor det handler om en gravid, som vil købe Ipren. Og det er selvfølgelig ikke godt nok. Der er jo en god grund til, at folk fortsat vil købe håndkøbsmedicin på apotek – og det er rådgivningen.

Vi er gode til rådgivning på apotekerne, men der altså også mulighed for forbedring. Det handler om holdninger fra ledelsen. Og det handler ikke alene om, at ”her giver vi altid rådgivning”, men det handler især om tid, vilje og ensartethed til at ville den faglige rådgivning. Skal farmakonomerne gøre det endnu bedre skal disse signaler – og tiden – være et vigtigt ledelsesværktøj.

Og det rette fokus er primært lægemidler frem for andre varer. Lægemidler er vores kerneområde. Og det er vort kerneområde vi bliver målt på og skal overleve på!

Susanne Engstrøm

Programmet Basta sender en pseudokunde på et antal apoteker med et dårligt resultat til følge. Det hjælper ikke, at resultaterne af besøget var ligeså dårligt hos Matas og i Helsekostbutikker. Apotekerne har nemlig en særlig kompetence, når det gælder lægemidler – også naturlægemidler – og derfor blev apotekerne særligt kritiseret. Alle os der er på apoteksområdet er enige om, at vi har en særlig kompetence og dermed et særligt ansvar for rådgivning og information om lægemidler.

Der kan være rigtig mange – endog gode – forklaringer på, hvorfor det gik så galt, men uanset disse gode forklaringer står det faktum tilbage, at resultatet af Bastas undersøgelse er for ringe. Det kan gøres bedre.

Det kan vi så alle tænke godt og grundigt over. Vi kan vælge at tage naturlægemidlerne ned fra hylderne og koncentrere os om de ”rigtige” lægemidler. Eller få fokus på et ordentligt efteruddannelsesprogram om naturlægemidler. Det er ikke nok, at vi har en flot brochure fra Apotekerforeningen, hvis der ikke er tid til at sætte sig ind i den. Der skal sættes tid og resurser af til det lærende arbejde.

Uanset hvad vi sælger på apoteket – det gælder også frihandelsvarer – så vil der være en forventning om, at vi lever op til vores rådgivningsansvar. Selvfølgelig!

Det handler om tid til den gode kommunikation herunder tid til at lytte til kundens budskaber og det var vel egentlig dér, at det gik galt!

Så du programmet? Hvad tænkte du?

Susanne Engstrøm

Pharmanet og Receptserver har igen præget arbejdet på apotek. Et par dages problemer med Pharmanet blev afløst tirsdag af receptserven, som var nede en stor del af dagen. Ud fra en tragikomisk vinkel kan vi konstatere, at Lægemiddelstyrelsens receptserver sørger for ensartede forhold på de danske apoteker. Nu var det ikke blot Pharmanetapotekerne, som ikke kunne levere receptmedicin til forbrugerne – nu var det hele landets apoteker.

Hvis målet er at miste forbrugernes tillid og fagets gode image, så er risikoen for, at vi når det mål ret stor, hvis altså ikke snart der sættes kompetente folk på opgaven, som ikke blot har viljen til at ville, men rent faktisk også har evnen.

Det haster virkelig meget! Jeg har brugt noget af søndagen til at skrive leder til næste blad, som skal være en klar melding til Apotekerforeningen og Lægemiddelstyrelsen om, at nu har farmakonomerne fået nok!

Jeg har været rigtig glad for de mange input jeg har fået i ugens løb fra medlemmer både pr. telefon, mail og på min blog! Tak for det!

Flere indlæg er meget velkomne – nu skal gryden holdes i kog!

Med håbet og ønsket om en ny uge uden it-problemer.

Susanne Engstrøm

Lørdag var en af de dage, hvor jeg var på apoteksarbejde. Vejret var præget af skiftende regn og sol, hvorfor solpræparater ikke stod øverst på kundernes huskeseddel. Men noget blev det dog til.

Salg af og information om solpræparater er en af de situationer, hvor jeg meget ofte vender mig til en af mine dygtige kolleger (de er jo i fortsat træning). Og det er med stor fornøjelse, at jeg følger vejledningen: Hvem er det til? Hvilken hudtype? Hvor skal I hen? Herefter fortælles om de forskellige produkter: Et med svanemærket! Det dyre uden parabener. Den med eksklusiv emballage. Det kendte. Og det billige. Vi har altså fem forskellige solserier. Og valg af produkt bliver indrettet efter kundens behov og ønske.

Og så er det man kommer hjem til eftermiddagskaffen og ægtemanden smækker et udklip ned ved siden af koppen: Udklippet er fra dagens Søndagsavisen (som kommer lørdag?). På apotekerne anbefaler vi kun Vichy. Det står der og det må jo passe – de har nemlig været på FIRE apoteker. I omskrevne vendinger mere end antydes det, at det er fordi 700 apoteksansatte har været på kursus hos Vichy.

Men det er OK siges det i en udtalelse fra Forbrugerrådet.

Jeg ærgrer mig over, at avisen ikke havde været på fem apoteker. Så kunne jeg nemlig skrive om en lille fjer, som blev til fem høns!

Nå, spøg til siden! Samme avis har spurgt 1000 personer om, hvor de regner med at få den bedste rådgivning, når de køber plejeprodukter fx solpræparater. Og apotekerne kommer ind på en klar førsteplads med 55,6 % efterfulgt af Matas med 30,2 %. Og det er en førsteplads vi skal passe på – også når det gælder solpræparater.

Susanne Engstrøm

Apotekerforeningen har fokus på diskretion i apotekernes ekspeditionslokale. Og hurra for det – bedre sent end aldrig.

Jeg har igennem mange år med jævne mellemrum taget den manglende diskretion i apotekernes indretning op til debat. Jeg hilser det derfor meget velkomment, at Apotekerforeningen har taget det op i forbindelse med deres kundeorienterede strategi.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i kundernes behov og jeg er sikker på, at de fleste kunder på apotek vil sætte pris på en indretning, som giver mulighed for diskretion. Det kan handle om adfærd. Det kan handle om diskretionslinier. Det kan handle om søjler ved hver skranke. Og det kan handle om siddende ekspeditioner.

På langt de fleste svenske apoteker kan vi se både stående og siddende ekspeditionsskranker. Det giver mulighed for, at visse kunder fx gangbesværede og/eller ekstra informationskrævende kunder får en rolig og behagelig oplevelse. Det vil også give de ansatte mulighed for mere varierede arbejdsstillinger.

Mulighederne for at indrette apotekerne optimalt med fuld diskretion og med mulighed for en eller flere siddende ekspeditionspladser er selvfølgelig meget forskellige. Men et eller andet kan der altid gøres. Jeg håber, at alle apoteker sammen med personalet vil sætte fokus på den debat. Og i hvert fald ved nyindretning eller ombygning.

Og tænk så en enkelt siddende ekspeditionsplads ind i indretningen både for kundernes skyld, men også for vores egen skyld. Vi har travlt på apotekerne, og vi er for få. Vi skal gerne holde længe på den gode måde. Det handler om diskretion, men også om et godt arbejdsmiljø.

Læs mere i Farmaci fra marts 2007 og giv gerne nogle kommentarer og gode ideer til diskretionstiltag.

Susanne Engstrøm

Ifølge Politiken den 8. februar 2007 er medicinpriserne faldet med 2½ % i 2006. Oplysningerne kommer fra en undersøgelse foretaget af Danmarks Apotekerforening. Faldet skyldes, at der er kommet mere kopimedicin, men også det faktum, at vi på apotekerne rent faktisk udlevere efter reglerne – vi udlevere det billigste. Det overrasker mig ikke! Vi skal udlevere det billigste og så gør vi det selvfølgelig såfremt intet patientsikkerhedsmæssigt taler i mod.

Alligevel stiger medicinforbruget blandt andet fordi medicin bliver dyrere og flere får behandling eller forebyggelse af livsstilssygdomme.

Men det store arbejde, der er ved en hver ekspedition på apotek med generisk substitution, giver altså pote og det er rart at vide. Generisk substitution tager tid på apoteket og den tid må ikke tages fra den vigtige information og rådgivning. Det kræver sin farmakonom at skulle give både faglig og økonomisk rådgivning i næsten alle ekspedition. Men det gør vi! Og det nytter!

Susanne Engstrøm

Som det fremgår af en nyhed fra i går på denne hjemmeside, har danskerne stor usikkerhed omkring substitution. Der er mange, som tror, at et kopipræparat er ringere end originalen. Det fremgår af en rapport set ud fra et forbrugerperspektiv.

Forbrugerne bliver utrygge, når de får et andet præparat end det lægen har udskrevet. Det kunne løses ved at indføre generisk ordination.

Forbrugerne bliver utrygge, når de gentagne gange får udleveret præparater med forskellige navne. Det kunne løses ved generisk ordination.

Nogle forbrugere tager for meget medicin, fordi det samme lægemiddel har forskellige navne hjemme i forbrugerens medicinskab. Det kunne løses med generisk ordination.

Det er dog værd at bemærke, at forbrugerne har meget tillid til den vejledning, som de får på apoteket. En vejledning, som jeg tror, hindrer en del utilsigtede hændelser og reducerer antallet af utrygge medicinbrugere. Alligevel fortæller rapporten om utryghed hos mange forbrugere.

Jeg kan derfor undre mig over, at Lægemiddelstyrelsen er i mod generisk ordination blandt andet med en begrundelse om, at det kun en antagelse, at generisk ordination kan gavne patientsikkerheden.

Muligvis har Lægemiddelstyrelsen ret i, at det er en antagelse, men mange antagelser har jo senere vist sig at give en positiv udvikling. Mange antagelser er nemlig blevet afprøvet med gode resultater gennem forsøg. Det kunne man også med generisk ordination.

Lægemiddelstyrelsen antager, at generisk ordination ikke vil gavne patientsikkerheden. Det er en påstand, som bør afprøves gennem forsøg.

Jeg tror, det vil være godt for patientsikkerheden med generisk ordination. Hvad mener du?

Det er altid med spænding, at jeg venter på besked om hvilken apoteker, der bliver Årets apoteker. Det sker hvert år i forbindelse med Apotekerkonferencen. Det er jo trods alt det bedste, hvis jeg kan forstå valget. Det lykkedes heldigvis igen i år med udnævnelsen af Grethe Meyhoff, København Øresunds Apotek.

Det er en apoteker, der siger hvad hun mener og er rigtig god at få en faglig dialog med. Og Grethe er farverig både i ord og udstråling. Og det er talrige faglige projekter, som hun har sat i gang og taget ansvar for – også med farmakonomer i fokus.

Så et stort til lykke til den udnævnelse, som kan læses som en nyhed på denne hjemmeside i dag.

Susanne Engstrøm

Apotekerforeningen forslog for et stykke tid siden Sundhedsministeriet, at lovgivningen igen skal stille krav om cand. pharm.-bemanding af apoteksfilialer. Men dog med dispensationsmulighed for bemanding alene med farmakonomer, hvis der ikke lige er en cand. pharm. på lager.

Jeg har skrevet om det i en leder og det var også en del af min beretning til delegeretmødet den 6.- 7. november i år, hvor hele delegeretmødet tilkendegav utilfredshed med Apotekerforeningens adfærd, som er ren chikane af den største medarbejdergruppe på apotek. Heldigvis – skriver de ikke lovene!

Nu har en af de delegerede taget handsken op og har på denne hjemmeside under Debat skrevet et flot oplæg til kommentering og debat.

Jeg har flere gange fået henvendelser fra farmakonomer, som leder en apoteksfilial, der er meget pikeret over Apotekerforeningens fornærmende forslag. Det gælder også henvendelser fra medlemmer, som ikke selv er ansat på en apoteksfilial. 

Det vil være dejligt, hvis alle de medlemmer kom med deres synspunkt enten som en kommentar her på bloggen eller på debatsiden.

Lad mig høre din mening og lad os sammen få det forslag taget af bordet!

Susanne Engstrøm

Danmarks Apotekerforening har igennem den senere tid sendt en del pseudokunder ud på de danske apoteker. Det gælder et tjek på sundhedsydelsen ”Tjek – på inhalationen”.

Det er der sådan set intet problem i. Vi har fået at vide, at det ville ske blot ikke hvor og hvornår og vi ved, at det er anonymt, så ingen bliver hængt ud. Og det handler vel i bund og grund blot om, at vi blot skal foretage en vejledning på en god og faglig måde, som vi altid gør, når vi skal vejlede.

Problemet er, at der er nogle, der pludselig ser pseudokunder over alt. Når en sådan kampagne løber af stablen er det vigtigt, at ledelsen på apoteket forbereder apotekspersonalet på, at der ingen grund til nervøsitet er. Vi skal vel netop være glade for, at faget selv tjekker fagligheden inden andre.

Til gengæld kan det virke lidt mærkeligt nærmest muntert, at en pseudokunde i mange tilfælde faktisk ”bliver afsløret”, hvilket mange steder efterfølgende har givet et godt smil. Et godt smil i hverdagen er da et godt indslag, men det var vel ikke hensigten?

Et godt og fornuftigt særkende ved farmakonomer er, at de ikke har problemer med at blive tjekket og derfor er det OK med pseudokunder. Men det kunne måske gøres lidt mere elegant!

Susanne Engstrøm