FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Løn & job


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif
Hvis du er langtidssyg bør du kontakte Farmakonomforeningen. - Foto: Colourbox.

Sygdom
Hvis du bliver syg, og din sygdom ser ud til at blive langvarig, er det vigtigt at Farmakonomforeningen hurtigt kommer ind i billedet.

Det er din sikkerhed for, at du får den rigtige behandling både i forhold til din arbejdsgiver og til kommunen.

 

Farmakonomforeningen kan støtte dig i at opnå dine rettigheder i forbindelse med, at du eventuelt skal på revalidering eller i fleksjob.

Målet er, at du ikke bliver udstødt af arbejdsmarkedet som følge af langvarig sygdom.

 

Farmakonomforeningen har mulighed for at overgive din sag til en socialrådgiver i FTF gennem en særlig ordning, som foreningen er med i.

 

Det sker i de sager, hvor foreningen skønner, at det er nødvendigt for at du som medlem får den behandling, du har krav på i forhold til lovgivningen.

 

 

Lægebesøg i arbejdstiden
Farmakonomer på privat apotek har ret til at gå til lægen i arbejdstiden. Denne ret indbefatter også ikke-akutte lægebesøg.
Læs mere
Mulighedserklæring
I oktober 2009 blev mulighedserklæringen indført som afløser for lægeerklæringen. Ideen bag mulighedserklæringen er, at skabe en bedre dialog mellem dig og din arbejdsgiver om hvordan du kommer tilbage til arbejdet igen.
Læs mere
Sygefraværssamtaler
Arbejdsgiverne har siden 4. januar 2010 haft pligt til at have indkaldt og afholdt en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Målet med samtalerne er at reducere sygefraværet og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet.
Læs mere
Fastholdelsesplan
Hvis du forventer at være sygemeldt mere end 8 uger, kan du bede din arbejdsgiver lave en fastholdelsesplan til dig. En fastholdelsesplan fokuserer på, hvad der skal til for at du kan beholde dit arbejde efter sygemeldingen.
Læs mere

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk