Hvor går grænsen mellem sundhedsfremme på arbejdspladsen og i privatlivet?

Jeg har i løbet af efteråret været ude i flere af regionerne for at diskutere dette emne med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på møder. Det var rigtig gode møder, hvor debatlysten blandt de fremmødte har været stor.

Lige for at give et par eksempler på, hvad sundhedsfremme er, så kunne det for eksempel være, når arbejdspladsen deltager i kampagner som ”Vi cykler på arbejdet”, sørger for, at der er mulighed for frisk frugt, eller der bliver arrangeret rygestopkurser for de medarbejdere, som har den slags laster.

Rart med omsorg

Rigtig mange af de reaktioner, som kom frem på møderne fra tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, var, at man faktisk efterspurgte mere omsorg fra chefens side. Det kan jeg godt forstå. Vi synes alle sammen, at det er rart, når andre mennesker – også vores chefer - har en oprigtig interesse i vores helbred, og hvordan vi ellers går og har det.

Og langt de fleste mennesker foretrækker chefer, der interesserer sig for deres ansatte og forsøger at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være.

Fællesskabet er det faglige

Men det er ikke alle, som nødvendigvis synes, at det er lige sjovt med al den opmærksomhed. Hvis man nu er lidt overvægtig, har det fint med det og ellers kan passe sit arbejde uden problemer og ikke har flere sygedage end andre (på grund af overvægten), hvorfor skal andre (og specielt ens arbejdsgiver) så blande sig i det?

Det handler om, at skillelinjen mellem arbejdspladsen og privatlivet langsomt udviskes, hvis ikke vi som medarbejdere er i stand til at sige stop. Også selv om intentionerne er gode.

Vi skal holde fast i, at det er det faglige, som vi først og fremmest er fælles om. Man skal ikke føle, at man skal ændre sig unødigt for at passe ind på arbejdspladsen.

Plads til alle

Mange af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter virker umiddelbart parate til at sætte den principielle diskussion i baggrunden til fordel for en mere praktisk løsningsorienteret tilgang. De er vant til at få tingene til at glide ude på apotekerne.

Jeg håber, at man vil fortsætte debatten om dette emne ude på arbejdspladserne. Og huske, at der skal være plads til alle.